Håb burde kunne flytte tro..

Nogle gange prøver jeg på at være meget upersonlig her i Blog-land. Privatlivet beholder jeg faktisk helst for mig selv, mødet med Jer "for real" har jeg nok også lagt lidt på afstand og måske halvvejs afvist. Nogle gange er det bare rart at dele frustationer, tårer og tanker med mine virtuelle veninder og med personligheder som jeg faktisk her over skærmen er begyndt at holde af.

Som jeg også meget personligt har berettet om lige her, er jeg i behandling for barnløshed. Frustrationen er nok mest at vi begge intet fejler.

Efter en negativ test idag og efter tredje forsøg. De siger jo ellers at tredje gang er lykkens gang, den tror jeg aldrig på igen. Mit hovede er ved at sprænge, tankerne går nok mest på om nogensinde får lov til at blive mor.

Det går fremad

Husprojektet går stille frem ad. Det er vigtigt at jeg i tiden tænker på mig selv, kun helt mig selv. Derfor er hus og gøremål altså i 2. række. Jeg er stolt og lykkelig over min kære private handymand. Han er forstående - måske mere forstående end jeg selv er over for mig selv og min krop. Man siger vel at man holder sammen både i medgang og modgang. Intet kan slå os fra hinanden.

Lidt forår

Jeg elsker forår. Fuglene er begyndt at kvidre og farverige bellis og anemoner står i kø for at komme i mit keramik.